Grilleftermiddag i Nellemanns Have
I strålende solskin mødtes en flok glade mennesker i Sæby en lørdag eftermiddag i august, det var flygtningenetværket i Røde Kors i Sæby der havde inviteret til grilleftermiddag i Nellemanns Have.
Vi havde hver især medbragt grillmad med tilbehør og Røde Kors havde lånt 2 store grill, så der var god plads til at grille de medbragte lækkerierne, det var i den grad spændende at få lov til at smage på den mad der blev tilberedt!
Denne naturperle i Sæby er det ideelle sted at samles til udendørs samvær – vi sad dog i Madkassehuset og spiste, her gik snakken på kryds og tværs af nationaliteter, mange emner var oppe og vende – især det store ønske om at få arbejde.
Der var heldigvis en legeplads lige ved siden af, så børnene behøvede ikke at sidde og høre på al den voksensnak.
Da vi havde spist gik vi lidt rundt i haven og fandt nogle borde og bænke, hvor vi så kunne sidde og drikke vores eftermiddagskaffe og nyde, at sommeren var kommet til Sæby, både børn og voksne nød solen – der blev også lejlighed til, at de voksne legede med børnene.
Inden vi skulle pakke sammen og gå hver til sit, blev der tid til en gåtur rundt i den dejlige have, hvor der er meget at se på for både børn og voksne, vores flygtninge gav udtryk for, at de var meget glade for at lære Nellemanns Have at kende!
Ruth Christensen