Fængselsbesøgstjenesten 2023

Fængselsbesøgstjenesten 2023

Røde Kors handler også i de danske fængsler, arresthuse og institutioner, hvor vi har været til stede siden 1985. Røde Kors har tre aktiviteter på fængselsområdet: Fængselsbesøgstjenesten, Primus Motor og Kickstart. Vores aktiviteter er med til at hjælpe indsatte i en svær tid. Vi støtter og vejleder de indsatte med en målsætning om, at aktiviteterne kan have en positiv effekt i forhold til f.eks. at mindske risikoen for tilbagevenden til kriminalitet. Vi er til stede i samtlige fængsler og arresthuse, hvor vi med vores indsats først og fremmest gør en forskel for de indsatte, men til en vis grad også for de ansatte i kriminalforsorgen, der på grund af øget sikkerhed og generel travlhed har mindre tid til resocialiseringsarbejde og samtaler med de indsatte. Tidligere har vi ikke fulgt de indsatte i tiden efter løsladelse, men med aktiviteterne Primus Motor og Kickstart har vi sikret, at Røde Kors også kan være til stede i den første svære tid uden for murene. 2 INDSATSEN Med vores tre forskellige aktiviteter på fængselsområdet har vi mulighed for at følge de indsatte fra varetægt til afsoning og efterfølgende forhåbentlig vedvarende frihed. Vores tre aktiviteter i fængslet er: – Fængselsbesøgstjenesten – Primus Motor – Kickstart.

Sæby afdelingen støtter med 20.000 kr. i 2023