Lektiehjælp Til Tosprogede Elever På Sæby Skole

Lektiehjælp Til Tosprogede Elever På Sæby Skole

Nu kan børnene på Sæby Skole få hjælp til deres lektier
Røde Kors i Sæby vil i samarbejde med Sæby Skole starte en lektiecafe for elever i 0 til 4. klasse, hvor de kan få 2-4 timers lektiehjælp om ugen.
Ud over at hjælpe med lektierne er det meningen, at børnene skal have en god oplevelse. Derfor er det sociale element og hyggen en vigtig faktor, så lektielavning bliver en positiv oplevelse for børnene, og rammen for lektiecaféen er andet end lektier. Et fast element i lektiecafeen er også sundt guf, netop fordi lektiecafeen ikke skal være en forlængelse af skolen.
Lektiecafeen drives af Røde Kors frivillige og forventes at have åbent to eftermiddage om ugen. Da der ikke er tale om undervisning, men ganske almindelig lektiehjælp, som man kender fra sine egne børn, kræver det ikke særlige kvalifikationer.
Derfor søger Røde Kors frivillige lektiehjælpere. Som lektiehjælper bruger man cirka 2 timer om ugen.
Samtidig med at man oplever det overskud og den energi det giver at række en hjælpende hånd, kan man være med til at lette skolegangen for en flok dejlige børn.

Hvis man er interesseret i at blive frivillig lektiehjælper på Sæby Skole, kan man henvende sig til:

Røde Kors, Sæby afd.
Aktivitetsleder Inger Ejstrud
Tlf. 61 60 64 38 – mail: saeby.inger.ejstrud@rødekors.dk